Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Uvelse Børnehuse

Vi er en institution, der udvikler trygge og harmoniske børn. Igennem et kreativt, omsorgsfuldt og lærerigt miljø vil vi altid have det enkelte barn i fokus. Vi skaber små læringsrum i rummet, både inde og ude, så det tilgodeser det enkelte barns behov. Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab, da det blandt andet er herigennem at barnet får skabt sin egen identitet. Vi gør meget ud af at lave pædagogiske aktiviteter både i store og små fællesskaber. Vi støtter børnene i deres udvikling ved at lave kreative og udviklende aktiviteter, hvor vi hele tiden har for øje at styrke barnets kompetencer. Hos os møder barnet tydelige, engagerede, imødekommende og nærværende voksne, som er gode rollemodeller for børnene. Børnene får i institutionen mulighed for at udvikle fantasi, kreativitet og skaberglæde. Vi giver plads til spontanitet, fri leg og til at barnet selv tager initiativ til kreativ udfoldelse, således at ideerne kommer fra børnene selv. Deres spørgsmål griber om sig og uddybes og undersøges. Vi er en institution med et rart og imødekommende miljø. Vi sætter den daglige kontakt med forældrene højt og ønsker dermed at skabe en nær kontakt mellem hjemmet og institutionen.